Så er det nu, du skal have styr på de ansattes løn og evt. ansøgning om ferieforskud under sommerferien.

I forbindelse med afholdelse af sommerferie i juli 2020 er det blevet aktuelt for ansatte at få afklaret, hvad de får i løn under ferien. I det følgende kan du læse om, hvad du skal være opmærksom på, når du laver løn for de ansatte før årets sommerferie.

Forventeligt vil skolerne i år holde 16 feriedage i juli, og ferien vil være placeret som de sidste 16 hverdage i juli. Ansatte, der har været ansat siden 01-01-2019 eller før, skal som ”normalt” have fuld ferieløn efter gældende regler. Ansatte, der har optjent mindre end 16 feriedage på skolen til afholdelse i juli 2020, får deres ferieløn reduceret forholdsvis.

I DSA-Løn løses opgaven med beregning af ansattes ferieløn ved blot at indskrive ferieperioden under status på de ansattes ansættelser. Herefter klarer programmet udregningen af de ansattes ferieløn.

Overgang til ny samtidighedsferie

I år er der ansatte, der kan komme ”i klemme” i overgangen til den nye samtidighedsferie på grund af indefrysningsperioden. Denne situation er ikke et anliggende mellem skolen og den ansatte, men imellem den ansatte og Feriefonden.

Der vil dog sikkert komme spørgsmål til skolen fra ansatte om lønnen i ferieperioden, og det vil nok være god ”pleje” af ansættelsesforholdet at vise de ansatte deres ferieløn – især ansatte der måtte komme i klemme med i forhold til ferielønnen i juli 2020.

Hvis du vil informere de ansatte om ferielønnen med brug af DSA-Løn, skal du starte med at udskrive en feriepengeforpligtelse for alle ansatte (opgørelsestidspunkt 31-12-2019 eller senere). Herefter til de ansatte falde i følgende tre grupper:

  • Ansatte der i 2019 (01-01-2019 til 31-08-2019) har optjent 16 feriedage eller mere (16,64). Dem er der ingen ”problemer” med, og de vil få ”fuld” ferieløn.
  • Ansatte der i 2019 (01-01-2019 til 31-08-2019) har optjent 8,32 feriedage eller flere feriedage. De kan ikke søge om Fondsferiedage (Ferieforskud). Denne gruppe vil typisk være ansatte, der er ansat efter 01-01-2019 og frem til cirka 01-05-2020. De vil få reduceret deres løn i juli, men kan altså ikke søge Ferieforskud.
  • Ansatte, der i 2019 (01-01-2019 til 31-08-2019) har optjent mindre end 8,32 feriedage. De kan søge om Fondsferiedage (Ferieforskud). Det er typisk ansatte, der er ansat fra det nye skoleår (01-08-2019). Hvis den ansatte har haft andet job (studiejob o.lign.) i mere end 4 måneder i 2019 (01-01-2019 til 31-08-2019), kan vedkommende ikke få Ferieforskud.

Det kan anbefales, at du via DSA-Løn viser de ansatte, hvad ferielønnen bliver i juli via en lønseddel, der ikke er afsluttet, men blot kørt. Husk at indtaste ferieperioden i juli forinden (På ferie 10-07-2020 – I arbejde 01-08-2020).

Regler for ferieforskud

Den ansatte kan makimalt få 12,5 % af feriepengegrundlaget for perioden 01-09-2019 til 31-12-2019. Dette bruttobeløb kan findes via DSA-Løn og udskriften feriepengeforpligtelse (opgørelsestidspunkt 31-12-2019) og optjeningsåret 9999. Der kan tidligst søges om Ferieforskud 4 uger før den første feriedag (10-07-2020) Dvs. fra den 12-06-2020.

Ansatte, der søger om Ferieforskud, skal være opmærksomme på, at Ferieforskud ikke er en gave. Det beløb, en ansat ønsker at få som Ferieforskud, fradrages den ansattes beløb i Feriefonden (Lønmodtagernes Feriemidler). Det betyder, at den ansattes indestående fra indfrysningsperioden bliver reduceret svarende til det udbetalte beløb.

Det er den ansatte selv, der skal ansøge om Ferieforskud på Borger.dk, hvilket sker her. På hjemmesiden findes også gode forklaringer til den ansatte, blandt andet en quicktest hvor den ansatte kan checke, om der er mulighed for at søge om Ferieforskud.

Fondens udbetaling af evt. fondsferiedage til ansatte har ikke betydning for skolens forpligtigelse over for Fonden. Skolen indbetaler til Feriefonden som for alle øvrige medarbejdere.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål om sommerferielønnen, er du meget velkommen til at kontakte Sanders IT Service på telefon 29727490 eller mail info@sanders.dk.