For at styrke sikkerheden, når I logger på HostedPC/Fjernskrivebord, og sikre jeres data så godt som muligt, vil vi pr. 1. januar 2025 indføre Multifaktor Authentication for alle brugere på HostedPC.

Det er en metode, hvor man via sin mobiltelefon verificerer, den man er, og godkender login – ligesom MitID, og det er meget let at bruge.

Det betyder, at hvis en ondsindet person har opsnappet din kode og forsøger at logge på, kan det ikke lade sig gøre, da du jo skal godkende på telefonen.

Vi vil gerne opfordre til, at de, som ikke endnu har indsendt en liste med for-/efternavn, mailadresse samt mobilnr. på jeres brugere, som ikke allerede anvender DUO, gør dette, så vi kan få jer oprettet.